Log ind på EE-web:

Glemt password?

Praktisk info

Tilmeld/gentilmeld virksomheden til eleftersynsordningen

Tilmeld virksomheden til eleftersynsordningen ved at følge vejledningen til venstre "Sådan tilmelder du virksomheden".

Når I har tilmeldt/gentilmeldt jer kan man i denne video-vejledning blandt andet se, hvordan man aktiverer/opretter administratorer og medarbejdere.

Administration
Sikkerhedsstyrelsen varetager administration af eleftersynsordningen - herunder drift af it-løsningen, EE-web, som elinstallationsrapporterne udarbejdes i. 

Læs mere i håndbogens kapitel 2

Gebyr
Der skal betales et administrationsgebyr på 77 kroner for hver elinstallationsrapport, som udarbejdes. Hvis der er fejl i en afsluttet rapport skal der udarbejdes en ny. Det betyder, at der skal betales et nyt administrationsgebyr.

Betalingen sker via EE-web.

Læs mere i håndbogens kapitel 2.3

EE-web
En elinstallationsrapport er kun gyldig, hvis den er udarbejdet i EE-web og gebyret er betalt.

Virksomheden skal selv gemme kopi af elinstallationsrapporterne i 5 år i forbindelse med KLS. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler dog at gemme rapporterne i 5 år efter rapportens udløb af hensyn til sager, der falder ind under ansvarsforsikringen. Eksempelvis vil det  ikke længere være muligt at få adgang til tidligere rapporter, hvis virksomhedens autorisation bortfalder, tilbagekaldes eller virksomheden får nyt CVR-nummer.

Læs mere i håndbogen kapitel 5.3

Overgangsordning for tilstandsrapporter
En tilstandsrapport, der er udarbejdet inden 1. maj 2012 indeholder ikke samtlige oplysninger, der er krævet efter den nye huseftersynsordning. Det betyder i praksis, at boligsælger skal have udarbejdet et tillæg til "den gamle" tilstandsrapport. Og derudover skal der laves en elinstallationsrapport. Uden tillægget til tilstandrapporten og elinstallationsrapporten kan boligsælger ikke benytte huseftersynsordningen og tegne ejerskifteforsikring.

Læs mere om overgangsordningen på www.boligejer.dk

Sådan klager man
Hvis købere eller sælgere er utilfredse med elinstallationsrapporter udarbejdet i forbindelse med salg, kan de klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer. Det forsikringsselskab, der har udstedt ejerskifteforsikringen, kan også klage over rapporten.

Læs mere i håndbogens kapitel 5.8

Ophavsret og brug af logo
Ophavsretten til billeder, fotos og andre illustrationer tilhører Sikkerhedsstyrelsen.

Virksomheder, der er tilmeldt eleftersynsordningen, er velkomne til at bruge eleftersynslogoet.

  • Håndbogen

    Læs håndbog for eleftersyn (Version 4 - gældende)

    Opdateret 25.04.17

    Link til håndbogen

  • Hent en papirrapport

    Hent en tom papirversion af en rapport, som du kan printe ud og bruge, hvis du under et eftersyn ikke har adgang til EE-web.

    Papirrapport

  • Spørgsmål og svar

    Se ofte stillede spørgsmål om eleftersyn.

    Se ofte stillede spørgsmål

  • Tilmelding - retningslinjer

    Læs retningslinjerne, der beskriver hvordan du bliver tilmeldt ordningen om eleftersyn.

    Retningslinjer om tilmelding

  • For sælger - huseftersyn

    Læs information om huseftersynsordningen for sælger på Boligejer.dk

    Link til Boligejer.dk

  • For køber - huseftersyn

    Læs information om huseftersynsordningen for køber. Gælder fra 1. maj 2012

    Link til køberfolder